Nybyggeri med 31 ejerlejligheder, 84 ungdomsboliger, erhverv, tagterrasse samt P-dæk

Centralt i Aalborg ligger byggeriet Plaza, som består af 31 ejerlejligheder, 84 ungdomsboliger, 1.300 m2 erhverv, 1.200 m2 tagterrasser samt to P-dæk; et byggeri på i alt 13.000 m2.

Bygningen er udført i hvid facadepuds samt mørke natursten. Udtrykket i facaderne er desuden gjort levende ved at anvende varierende vinduesformater og placeringer.

Det såkaldte Plazatorv udgør sammen med fællesaltaner på alle etager rammen for det sociale udeliv i ungdomsboligerne. Alle altaner er orienteret mod den flotte udsigt over Limfjorden og havnefronten.

Fakta

Type: Bolig og erhverv
Arbejdsopgave: Nybyg
By: Aalborg
Årstal: 2016
Entrepriseform: Totalentreprise
Bygherre: Calum A/S og Nørresundby Boligselskab
Ingeniør: Svend Poulsen A/S
Arkitekt: Kjær & Richter A/S