
Opførelse af kontorhus med separate lejemål i fem etager.
Hatschek Hus er opført på Eternitgrunden, og det rummer en række separate kontorlejemål samt fælles kantine, tagterrasse, mødelokaler og omklædningsrum. Der er desuden en foyer i bygningens fulde højde, hvor der via elevator og vindeltrappe er adgang til alle etager. Der er endvidere to bagtrapper i beton; én til hver af bygningens to fløje.
Hatschek Hus er opført i betonelementer med facader i tegl samt en kombination af alu-alu-vinduer og træ-alu-vinduer. Indenfor er lejemålene af varierende størrelser, og de er indrettet i dialog med den enkelte lejer. De rummer hver især fx reception, storrum, enkeltkontorer, tekøkkener og mødelokaler.
De indvendige overflader udgøres af blandt andet rå beton, klinker, akustiklofter, listelofter, tæpper og højkantsparket i eg. Sidstnævnte er desuden anvendt som trin på vindeltrappen, og disse er speciallavet på HP Bygs snedkerværksted.
Fakta
Type: Erhverv
Arbejdsopgave: Nybyg
By: Aalborg
Årstal: 2026
Entrepriseform: Hovedentreprise
Arkitekt: Friis & Moltke A/S
Ingeniør: Rambøll A/S






