Ombygning af erhvervslokale til lægeklinik inkl. fem behandlerrum, laboratorium/ EKG, venterum, kontor og velfærd.

HP Byg har udført komplet ombygning af et erhvervslejemål i en del af et butikscenter i det østlige Aalborg. Efter ombygningen fremstår lejemålet som en komplet lægeklinik til brug for nystartet læge.

Arbejdet omfattede nye gulve, lofter, indvendige døre samt vinduer. Der blev desuden opførte nye indvendige gipsvægge. Endvidere omfattede arbejdet nye toiletter, herunder handicaptoilet, samt velfærdsfaciliteter til personalet inklusiv tekøkken. Facaden blev udført med et helt nyt glas-alu-parti.

Den færdige lægeklinik omfatter fem komplette behandlerrum, hvoraf det ene er indrettet i sammenhæng med et laboratorieområde til blodprøvetagning, EKG med mere. Kontor til sekretær er indrettet med glasvægge i en del af venterummet.

Fakta

Type: Sundhed
Arbejdsopgave: Ombygning
By: Aalborg
Årstal: 2025
Entrepriseform: Totalentreprise