Ny bygning til landbrugsskole med elevværelser, undervisningslokaler og fællesfaciliteter.

Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk fungerer i høj grad som kostskole. Som erstatning for to udtjente bygninger har HP Byg opført en ny, selvstændig bygning med 59 elevværelser, fire undervisningslokaler til kemi og biologi samt et storrum til sociale arrangementer og torsdagsbar. Der er desuden toiletfaciliteter, depotrum, teknikrum mm.

Elevværelserne er på ca. 18 m2, og de er hver især indrettet til to elever. Hvert værelse har eget bad, og tre af dem lever desuden op til højere krav tilgængelighed, så de er egnet til kørestolsbrugere.

Bygningen har en omfattende teknikpakke til bl.a komfortventilation, punktsug og stinkskabe. I denne forbindelse var laboratorieudstyr og CTS bygherreleverance, men HP Byg koordinerede arbejdet.Bygningen er opført i betonelementer med skalmur, som er vandskuret og hvidmalet. Der er desuden felter med cedertræ.

Fakta

Type: Undervisning
Arbejdsopgave: Nybyg
By: Nibe
Årstal: 2026
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bygherre: Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk