Opførelse af to etagebyggerier med i alt 93 boliger, tæt ved Limfjorden.

De to byggerier, Sølyst og Strandhusene, ligger på hver sin side af den samme vej i Nørresundby, helt tæt på Limfjorden og Lindholm Strandpark. HP Byg har opført begge byggerier sideløbende i én totalentreprise.

Strandhusene rummer 47 boliger, som er fordelt på tre bygninger på henholdsvis tre, fire og fem etager, centreret om et fælles gårdrum. I Sølyst er der 46 lejligheder, der er samlet i én langbygning, som springer mellem fire og fem etager.

Alle boliger har egen altan, og seks af dem har desuden tagterrasse. Foruden gårdrummet omfatter udeområderne parkeringspladser til biler samt overdækket cykelparkering i to etager.

Fakta

Type: Bolig
Arbejdsopgave: Nybyg
By: Nørresundby
Årstal: 2025
Entrepriseform: Totalentreprise
Bygherre: Stella 5 Ejendomme
Arkitekt: Kjaer & Richter
Ingeniør: Sweco samt Brix & Kamp