Renovering og ombygning af gymnastiksal og værksted.

På Klokkerholm Skole ved Hjallerup har HP Byg renoveret og ombygget den tidligere gymnastiksal samt et tilhørende værksted, et undervisningslokale og fordelingsgange. Bygningen rummer i dag skolens lokaler til håndværk og design.

Ved renoveringen blev alt indvendigt fjernet, bygningen blev inddelt i nye brandsektioner, og der blev lavet et indskudt dæk i gymnastiksalen inklusiv ny ståltrappe. Der blev desuden lavet en række nye vindueshuller.

El, VVS og ventilation samt gulv- og malerarbejdet blev udført af HP Bygs underentreprenører, mens lofter, vægge, vinduesmontage med mere blev udført i egenproduktion. HP Byg bidrog desuden til koordineringen af inventarmontagen, som var bygherreleverance.

Fakta

Type: Uddannelse & omsorg
Arbejdsopgave: Renovering og ombygning
By: Klokkerholm
Årstal: 2022
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bygherre: Brønderslev Kommune