370 m2 kontor og showroom i Aalborgs City Syd

Renoveringen af de 370 m2, som ligger i Aalborgs City Syd, er udført i tæt samarbejde mellem HP Byg og Milton Huse. Projektet er tegnet på Milton Huses egen tegnestue, mens tømrer- og murerarbejdet er udført af HP Bygs svende. HP Byg stod desuden for styringen af de øvrige faggrupper.

De renoverede lokaler rummer blandt andet 10 kontorpladser samt fire møderum med glasvægge. Der er desuden et større område, hvor der er indrettet showroom, så kommende husejere kan se udvalget af materialeprøver. Et vigtigt element i renoveringen er desuden, at der over alt er brugt de samme materialer, som anvendes i Milton Huses egne byggerier.

Det familieejede byggefirma, Milton Huse, er grundlagt i 2013, og har siden været i konstant vækst. I dag står byggefirmaet for at tegne og bygge mere end 500 énfamiliehuse om året.

Fakta

Type: Erhverv
Arbejdsopgave: Renovering
By: Aalborg
Årstal: 2020
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bygherre: Milton Huse
Arkitekt: Milton Huse