Ombygning og udvidelse af redningsstation ved kysten, langs Skagerrak.

Redningsstationen ved Thorup Stand ligger ved Danmarks største aktive kystlandingsplads, og den er opført i 2005. I forbindelse med, at redningsstationen er blevet opgraderet med en ny, større redningsbåd har HP Byg udvidet bygningen med en udbygning samt ny garage.

Udbygningen, som er på 13 m2, giver plads til en større port i redningsstationens ene ende, mens den nye garage er udført som en tilbygning på 133 m2 i bygningens modsatte ende. Ved porten er den eksisterende betonplade desuden udvidet, ligesom der er udført ny betonstensbelægning langs dele af bygningen.

Tilbygning og udbygning er udført med selvbærende vægelementer, som er beklædt med henholdsvis rødmalet træ og fibercement.

Fakta

Type: Erhverv
Arbejdsopgave: Ombygning
By: Thorup Strand
Årstal: 2023
Entrepriseform: Hovedentreprise