Renovering af feriehuse

Skallerup Seaside Resort er kendt for sine feriehuse i Nordjylland ved Vesterhavet. En smuk placering i naturen, der byder på mange oplevelser for stedets gæster – men som også slider på husenes ydre. Hos HP Byg renoverer vi med afslutning ultimo 2020 i alt 99 af feriecenterets huse.

Arbejdet omfatter nyt tag og nye terrasser. Vinduer og træfacader bliver desuden skiftet i større eller mindre omfang alt efter, hvilken tilstand det enkelte hus er i. Som afslutning på arbejdet bliver facaderne malet i en ny, rød farve.

De 99 feriehuse er spredt over et stort areal i det kystnære område ved Skallerup Klit, og til hvert hus er der på forhånd udarbejdet en oversigt over det arbejde, der skal laves. Samtidigt bliver tingene vendt løbende med bygherres driftsafdeling, så der hurtigt kan tages beslutning om, hvordan uforudsete ting skal håndteres.

Fakta

Type: Erhverv/ bolig
Arbejdsopgave: Renovering
By: Hjørring
Årstal: 2020
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bygherre: Skallerup Seaside Resort