Opførelse af domicil med kontorer og receptionsområde samt tre sammenhængende lagerhaller.

Domicilet, som ligger på Porsborgparken i Støvring, er opført som en del af erhvervsparken ”Porsborgparken”. Bygningen rummer kontorer, velfærdsfaciliteter og kantine samt et stort, samlet receptionsområde. Bygningen har desuden et lager, og sammenlagt strækker bygningen sig over 4.128 m2.

Mens kontordelen af byggeriet er i to etager, er de tre tilhørende og sammenbyggede lagerhaller med en frihøjde på seks meter. Byg­ningen er udført i sandwichbetonelementer med glas-alu-facader, mens der indenfor er anvendt akustik­lofter, tæppefliser og skillevægge af multiblokke.

Der er desuden udført udvendig belægning i form af vej og indkørsel med asfalt samt 52 parkeringspladser med græsarmering.

Fakta

Type: Erhverv
Arbejdsopgave: Nybyg
By: Støvring
Årstal: 2021
Entrepriseform: Totalentreprise
Bygherre: Søren Enggaard A/S