Opførelse af 139 DGNB-certificerede boliger i Hedehusene

Byggeriet, der er opdelt i to L-formede blokke med etageboliger samt fire mindre blokke med rækkehuse, består af 139 boliger på henholdsvis to, tre og fire værelser. Der er to tilhørende gårdmiljøer med blandt andet legeområde og cykelparkering.

I den ene boligblok er der udført et erhvervslokale, der kan indrettes som restaurant eller café. Projektet er opført i betonelementer, som efterfølgende er skalmuret.

Byggeriet er en del af NærHeden P/S, der er et partnerskab mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By. Dette betyder, at bæredygtighed er et nøgleord i byggeriet, som er certificeret til guld
efter DGNB.

 

Fakta

Type: Bolig
Arbejdsopgave: Nybyg
By: Hedehusene
Årstal: 2022
Entrepriseform: Totalentreprise
Arkitekt: Kant & Arkplan
Ingeniør: Frandsen & Søndergaard
Bygherre: Calum A/S