180 m2 velfærdsbygning til Vrå Sognekirke og kirkegård
I 2019 afleverede HP Byg en ny velfærdsbygning til Vrå menighedsråd. Bygningen, som er på 180 m2, er opført i hovedentreprise, og tømrerarbejdet er udført af HP Bygs egne håndværkere. HP Byg stod desuden for nedrivningen af den gamle bygning, der lå på samme grund.
Den nye velfærdsbygning er udført i robuste materialer med lang levetid som fx teglsten, cedertræ og zinktag. Indenfor bliver akustikken reguleret af træbeton, mens de store vinduespartier og hvidmalede overflader sørger for et godt dagslys i hele bygningen.
Arkitektonisk giver bygningens store loftshøjde i sammenhæng med teglstensfacaden og zinktaget en godt sammenspil med kirken som en af de nærmeste naboer.
Fakta
Type: Erhverv
Arbejdsopgave: Nybyg
By: Vrå
Årstal: 2019
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bygherre: Vrå Menighedsråd