Betonelementmontage i forbindelse med opførslen af undervisningsbyggeri til tekniske uddannelser.
ZBC’s nye bygning i Ringsted huser en række uddannelser og kurser inden for Industri-, automatik- og teknik. HP Byg har udført betonelementmontagen i fagentreprise som underentreprenør til leverandøren af råhuset.
Råhuset er opført i et søjle-bjælke-system i kombination med væg-, dæk- og trappeelementer. Bygningens centrum består af et dobbelthøjt rum – med en loftshøjde på ca. 10 m – med lagerreoler og gangzoner. De tilstødende undervisningslokaler har alle en loftshøjde på ca. 5 meter samt store vinduespartier ud mod det dobbelthøje rum.
Konstruktionerne er udført, så de fleste betonelementer er synlige indenfor. Bygningens ydervægge består af massive betonelementer, som efterfølgende er isoleret og lukket med stålplader.
Fakta
Type: Undervisning
Arbejdsopgave: Nybyg
By: Ringsted
Årstal: 2022
Entrepriseform: Fagentreprise
Bygherre: ZBC Ringsted