Indvendig totalrenovering af bevaringsværdig ejendom.

Born Donor Banks Aarhus-afdeling har til huse i den historiske bygning på Rosensgade 11. Bygningen, der er klassificeret som bevaringsværdig, er opført i 1847, og i første del af renoveringen blev det indvendige skrællet ned, så kun bærende vægge og bjælkelag stod tilbage.

Efter nedbrydningen blev alt indvendigt bygget op og indrettet med kontorer, mødelokale og kantine. Dette skete – uden at gå på kompromis med bygningens historiske udtryk – med blandt andet fritlagte hanebånd, sildebensparket, messingskinner på trappetrinene og kabelbakker, som er skjult bag fodlisterne. Samtidigt blev bygningen opgraderet med blandt andet gulvvarme samt bedre lydisolering og brandisolering i etagedækket.

Sideløbende med den indvendige totalrenovering udførte HP Byg en restaurering af bygningens bindingsværksfacade.

Fakta

Type: Erhverv
Arbejdsopgave: Renovering
By: Aarhus
Årstal: 2022
Entrepriseform: Hovedentreprise