Efter seks måneders udstationering i New Zealand er tømrerlærling Andreas Kramer Abildgaard tilbage i HP Byg. Med sig har han stadig de mange oplevelser med menneskerne og byggebranchen på den anden side af kloden – og så naturligvis det værktøjsbælte, han fik fra sin arbejdsgiver.

– Trekvart-bukser er no-go på byggepladserne i New Zealand, og tømrerbukserne med plads til værktøjet har de heller ikke, fortæller Andreas Kramer Abildgaard, mens han fra skurvognen på en af HP Bygs byggepladser ser tilbage på seks måneder med store oplevelser i New Zealand.

For Andreas var det seks måneder, hvor han kom tæt på menneskerne og håndværket i landet, som ligger næsten 18.000 km fra Danmark. Han lærte, at afstanden fra den første kop kaffe til en invitation til juleaften ikke behøver at være lang, og at man ikke altid har brug for så meget værktøj for at udføre sit arbejde. Og så lærte han selvfølgelig at gå med det karakteristiske værktøjsbælte, som nærmest er obligatorisk på byggepladserne i New Zealand.

Både en faglig og en personlig oplevelse

Det første, Andreas’ arbejdsgiver gav ham, var værktøjsbæltet, som er standard på byggepladserne i New Zealand. Bæltet, som han hurtigt blev vant til at gå med, har fulgt med ham tilbage til Danmark – og det samme har de mange både faglige og personlige oplevelser:

– På byggepladserne blev der som noget naturligt gjort meget ud af at opbygge et fællesskab uden for arbejdstiden, fortæller Andreas og fortsætter: Det var også sjovt at opleve, at de faktisk har den samme ironi i deres humor, som vi har i Danmark.

I Danmark er Andreas med på opførelsen af en række etageboliger, som HP Byg opfører i betonelementer. En byggestil, der adskiller sig meget fra den, han stiftede bekendtskab med i New Zealand – og på den måde bød turen også på mange faglige oplevelser:

– Projekterne i New Zealand bestod næsten kun af træ fra inderst til yderst, og hvor vi i Danmark ville bruge skruer, blev alt sømmet op. Jeg var også med til meget betonarbejde, fordi det i New Zealand ofte ligger hos tømreren. Og så lærte jeg hurtigt, at man ikke altid behøver så meget værktøj, som vi er vant til i Danmark – mange gange kom man langt med sav, hammer og en elhøvl.

Fra kaffe til julemiddag

Den oplevelse, der for Andreas står tilbage blandt de største, startede, da han blev inviteret til en kop kaffe hos én, han mødte på turen:

– Det var et par dage før jul, da jeg blev inviteret hjem til én, jeg lige havde mødt. Det skulle egentligt bare være til en kop kaffe, men først blev jeg inviteret til en enkelt overnatning og siden én mere. Jeg var blandt andet med på kaninjagt om natten, og til sidst sad jeg sammen med hele familien for at fejre jul. Der lærte jeg på mange måder, hvor vigtigt det er at være åben overfor fremmede.

For Andreas var turen også en oplagt mulighed for at dyrke interesserne for skiløb og klatring. Der er nemlig ganske gode muligheder for begge dele i New Zealand, som på trods af, at landet er mere end seks gange større end Danmark kun har i omegnen af fem millioner indbyggere.

Har rykket sine grænser

Tilbage i Danmark er Andreas glad for, at HP Byg med det samme støttede op, da hans lærer forslog ham at ansøge om at blive udstationeret.

På den måde var udlandsopholdet ikke planlagt fra starten, da Andreas begyndte sit forløb på EUX. Men det praktiske blev nemt ordnet gennem PIU-ordningen, og jobsamtalen med de New Zealandske byggefirmaer blev holdt via Skype. HP Byg har desuden løbende ansøgt om at få refunderet udlæg gennem AUB – Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Andreas, der afslutter sit EUX-læreforløb til september 2020, er ikke i tvivl om, at det var en god beslutning at tage af sted:

–Turen har helt klart gjort, at jeg har udviklet mig meget, og at jeg har rykket mine grænser på den gode måde, slutter Andreas, mens han iført sit værktøjsbælte igen tager fat på arbejdet.

Andreas ved et af de projekter, han gik på i New Zealand. Foto: Andreas Kramer Abildgaard.