
Det var Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, der tog det første spadestik til det første byggeprojekt på Stigsborg Brygge i Nørresundby. Spadestikket – der i dagens anledning blev taget med gravemaskine – markerer starten på opførelsen af 69 familie- og seniorboliger med Nørresundby Boligselskab som bygherre. Et projekt, vi hos HP Byg ser frem til at opføre i totalentreprise.
Stigsborg Brygge i Nørresundby er med sine 54 hektar ved Limfjorden blandt Danmarks største kystnære byudviklingsområder. Området, der har navn efter borgen Stigsborg, som ifølge lokalhistoriske kilder kan have været et forsvarsværk mod sørøvere, forventes at vokse frem over de næste 25 til 30 år.
Den første etape skal – foruden blandt andet en skole samt børnepasning og butikker – rumme en række etageboliger og rækkehuse. De 69 familie og seniorboliger kommer til at udgøre afdeling 78 hos Nørresundby Boligselskab, og projektet er ikke alene det første boligprojekt, der sættes i gang i området, men det allerførste af de mange planlagte projekter.
De 69 familie- og seniorboliger ligger på områdets matrikel C7 og består af en blanding af rækkehuse og etageboliger. Boligerne strækker sig over et bruttoareal på 6.000 m2 og forventes at stå færdigt i efteråret 2021. Foruden HP Byg er COWI og Skala Arkitekter med på totalentrepriseteamet.
Flere nyheder fra HP Byg
For 70 år siden…
I disse dage er det 70 år siden, at Henning Pedersen – med en startkapital på 1.500 kroner – grundlagde sit firma i Harken ved Hjørring. Der er sket meget siden dengang – men de gamle dyder gælder stadig.HP Byg justerer og optimerer efter første underskud i 10 år
For HP Byg har de seneste 10 år budt på vækst og positiv bundlinje. I 2022-regnskabet fortsætter væksten; men resultatet er rødt. Med opbakning fra ejerkredsen er der gennemført en række tiltag – de tabsgivende projekter er afklaret – og nu handler det om at sikre lønsomheden.139 boliger i Hedehusene opnår DGNB-guld
Teglværkskanten, som består af både etageboliger og rækkehuse, er en del af den helt nye bydel, Nærheden i Hedehusene. Byggeriet, som har et samlet boligareal på 11.200 m2, er opført af HP Byg i totalentreprise – og det har netop modtaget certifikatet, der beviser, at det lever op til DGNB-guld.