De lodrette linjer står skarpt i mødet mellem facadepuds og træværk. Stedet er Enghaven i Nørresundby, hvor HP Byg har opført 58 almene lejeboliger i totalentreprise.

På de fleste totalentrepriser udfører HP Bygs egne svende en stor del af håndværket. Her er Enghaven ingen undtagelse, og en central del af opgaven har været mødet mellem de pudsede flader og de mere rustikke træprofiler. Sidstnævnte er monteret ved gårdhavens svalegange samt på bygningens modsatte side, hvor de markerer indgangspartiet. Og det er netop ved indgangen – hvor det er allermest synligt – at overgangen mellem træ og puds er udført.

Bygningens råhus er opført i betonelementer. Bag de pudsede facader består underlaget af isolering, som er fastgjort på bagmuren, mens der bag træprofilerne er en traditionel let konstruktion på stålvinkler. For at sikre den skarpe overgang er facadens lag af slutpuds udført som det første. Derefter blev den lette konstruktion opbygget med en tykkelse, der meget præcist placerer træprofilerne et par millimeter længere inde end facadepudsen. Enkelt – med god koordinering og høj faglighed.

Det er desuden værd at bemærke, at træprofilerne er bestilt specifikt til Enghaven – hvilket betød, at der ikke var mulighed for at efterbestille, hvis der blev begået fejl i opskæringen eller montagen. Af hensyn til den overordnede tidsplan blev en del af facadens slutpuds endvidere udført i forårssolen. Og da selv de mindste fejl kan ses på en stor, pudset flade, var der dermed ekstra krav til påpasseligheden for at undgå, at solens udtørring gav skillelinjer i de antracitfarvede flader.

Læs også:

Flere nyheder fra HP Byg

HP Byg er en virksomhed i konstant bevægelse med mange nye og spændende tiltag. Her kan du følge med i hvad der sker internt såvel som eksternt hos HP Byg.

  • 31/03/2023

    To håndværk mødes – træværk og facadepuds i flot harmoni!

    For 70 år siden…
    I disse dage er det 70 år siden, at Henning Pedersen – med en startkapital på 1.500 kroner – grundlagde sit firma i Harken ved Hjørring. Der er sket meget siden dengang – men de gamle dyder gælder stadig.

  • 13/03/2023

    To håndværk mødes – træværk og facadepuds i flot harmoni!

    HP Byg justerer og optimerer efter første underskud i 10 år
    For HP Byg har de seneste 10 år budt på vækst og positiv bundlinje. I 2022-regnskabet fortsætter væksten; men resultatet er rødt. Med opbakning fra ejerkredsen er der gennemført en række tiltag – de tabsgivende projekter er afklaret – og nu handler det om at sikre lønsomheden.

  • 06/02/2023

    To håndværk mødes – træværk og facadepuds i flot harmoni!

    139 boliger i Hedehusene opnår DGNB-guld
    Teglværkskanten, som består af både etageboliger og rækkehuse, er en del af den helt nye bydel, Nærheden i Hedehusene. Byggeriet, som har et samlet boligareal på 11.200 m2, er opført af HP Byg i totalentreprise – og det har netop modtaget certifikatet, der beviser, at det lever op til DGNB-guld.