Kirketårnet i Hjallerup er normalt det højeste punkt i den nordjyske by. Men denne morgen var det alligevel overgået af den kran, der løftede tårnets nye spær på plads. Siden starten af maj – og frem til midten af juli – renoverer HP Bygs serviceafdeling tårn, murværk og tagkonstruktion på den mere end 100 år gamle kirke.

Hjallerup Kirke er opført i 1903 i en periode, hvor der kom en række kirker til af netop denne type i takt med, at heden blev befolket. Taget er formentligt senest renoveret omkring 1956, og behovet for den nuværende renovering er opstået efter en årrække med nedfaldne tagsten og småreparationer.

Totalrenovering af tag

HP Byg udfører renoveringen i hovedentreprise, og opgaven omfatter kirketårnet samt tagkonstruktionen på blandt andet skibet og koret. Samtidigt bliver kamtakker og en del af det øvrige murværk afrenset og omfuget.

På kirketårnet bliver de mere end 100 år gamle spær udluset og skiftet alt efter, hvilken stand, de er i, mens samtlige lægter og undertag skiftes på resten af kirken. Arbejdet afsluttes med henholdsvis zink og teglsten på tårnet og den øvrige del af kirken.

Mødet med det gamle håndværk

Arbejdet på den fredede kirke, som er opført i nygotisk stil, bliver udført af HP Bygs egne tømrer- og murersvende. Med på opgaven er Arne Kristiansen, der startede i tømrerlære hos HP Byg i 1989, og som siden 2007 har udfyldt rollen som serviceleder. Arne Kristiansen fortæller:

– Sidste år renoverede vi bindingsværket og facaderne på et af Aalborgs historiske byhuse, og en vigtig del af arbejdet på Hjallerup Kirke består i at restaurere de gamle spær i tårnet. Det er altid spændende at møde det gamle håndværk, og da vi åbnede tårnet i Hjallerup, fandt vi både træ fra 1903 og fra den seneste renovering omring 1956. Det gør det kun sjovere, at vi på den måde nærmest bliver en del af bygningens historie.

Taget på Hjallerup Kirke strækker sig over sammenlagt 350 m2, mens murerarbejdet strækker sig over ca. 570 m2.

Flere nyheder fra HP Byg

  • 31/03/2023

    Den morgen var kirketårnet ikke det højeste punkt i Hjallerup…

    For 70 år siden…
    I disse dage er det 70 år siden, at Henning Pedersen – med en startkapital på 1.500 kroner – grundlagde sit firma i Harken ved Hjørring. Der er sket meget siden dengang – men de gamle dyder gælder stadig.

  • 13/03/2023

    Den morgen var kirketårnet ikke det højeste punkt i Hjallerup…

    HP Byg justerer og optimerer efter første underskud i 10 år
    For HP Byg har de seneste 10 år budt på vækst og positiv bundlinje. I 2022-regnskabet fortsætter væksten; men resultatet er rødt. Med opbakning fra ejerkredsen er der gennemført en række tiltag – de tabsgivende projekter er afklaret – og nu handler det om at sikre lønsomheden.

  • 06/02/2023

    Den morgen var kirketårnet ikke det højeste punkt i Hjallerup…

    139 boliger i Hedehusene opnår DGNB-guld
    Teglværkskanten, som består af både etageboliger og rækkehuse, er en del af den helt nye bydel, Nærheden i Hedehusene. Byggeriet, som har et samlet boligareal på 11.200 m2, er opført af HP Byg i totalentreprise – og det har netop modtaget certifikatet, der beviser, at det lever op til DGNB-guld.